
Ansætte nordjobbere

Alle nordiske statsborgere kan uden problemer blive ansat i et andet nordisk land. Kontakt projektlederen i dit land, hvis du har spørgsmål.
I skriver i jeres ansøgning, hvilken type arbejde I ønsker arbejdskraft til, om I behøver specielle kvalifikationer og i hvilken periode I søger arbejdstagere. Projektlederne søger derefter i vores database af kandidater og finder de bedst egnede kandidater ifølge jeres opstillede ønsker. Når I logger ind på jeres profil, kan I læse de kandidaternes ansøgninger og bestemme jer for den/de, I vil have. Vi eller I kontakter den pågældende person, og en arbejdsaftale laves.
Nordjobb har over 30 års erfaring med at formidle arbejde over de nordiske grænser. Vores erfaring giver dig mulighed for at finde de bedst egnede kandidater til netop den stilling du udbyder uden at skulle stå for hele ansøgningsprocessen selv. Et vigtigt formål med programmet er at øge bevægeligheden på det nordiske arbejdsmarked og vise unge de muligheder, de har for at arbejde og bo i et naboland. Nordjobb tilbyder dig gratis rekrutteringshjælp, og samtidig bidrager du til mere nordisk samarbejde.
Kategorier
Vil du få mere at vide om at arbejde i et specifikt land? Se Nordenguiden for mere information om, hvad vi tilbyder i de forskellige lande og få vejledning i praktiske spørgsmål.