Nordjobb åbner for første gang nogensinde op for muligheden for at søge sæsonjob i ens eget nordiske hjemland. Spredningen af Covid-19 har hæmmet mulighederne for mobilitet mellem de nordiske lande betydeligt. Derfor får sæsonarbejdere nu mulighed for at rejse rundt og udforske deres hjemland.  

Første mulighed for internt sæsonarbejde i 35 år 

Siden Nordjobbs grundlæggelse i 1985 har formålet med organisationen været at formidle sæsonarbejde til den nordiske ungdom på tværs af grænserne i Norden. Det er derfor en helt unik ændring i organisationen, at der nu formidles job internt af grænserne. Dette sker grundet Covid-19 pandemien, der dagligt ændrer mulighederne for at arbejde som hidtil i organisationen, såvel som i hele Norden. Nordjobb formidler holistiske løsninger til dem, der får et arbejde igennem organisationen og tilbyder hjælp med bolig, netværk og kultur- og fritidsprogrammer. Således kan nordjobbere få et arbejde såvel som en oplevelse for livet.  

Tillægsmandat fra Nordisk Ministerråd  

Den nye ændring kommer med et tillægsmandat for Nordisk Ministerråd, der giver Nordjobb mulighed for at udvide organisationens service indtil udgangen af 2020. Formålet med dette tillægsmandat er at øge mulighederne for at matche arbejdsgivere med kompetent arbejdskraft i de nordiske lande.  

Det fremadrettede arbejde  

Arbejdet med tillægsmandatet er gået i gang, og interesserede ansøgere og arbejdsgivere har allerede kontaktet Nordjobb. Interessen har været størst inden for ældrepleje, produktionsindustri og landbrug, hvor behovet for arbejdskraft over sommeren er stort.

"Selvom det er ærgerligt at den nordiske mobilitet nu har fået forværrede vilkår, er det positivt at Nordjobb stadig under Coronakrisen kan anvende sin lange erfaring i at matche arbejdsgivere med ung arbejdskraft.", siger Fredrik Jakobsen, programchef for Nordjobb. 

"Vi tror også at Nordjobb kan spille en vigtig rolle når vilkårene for nordisk mobilitet forbedres igen. En øget arbejdsløshed spås i alle de nordiske lande og mange unge kommer formodentlig til at være ivrige efter at arbejde i et andet nordisk land.", afslutter Fredrik Jakobsen. 

Dette websted anvender cookies. Hvis du fortsætter på vores hjemmeside, har du accepteret brugen af cookies.