Nunani Avannarlerni ukiup ilaatigut sulineq

Inuusuttunut ukiup ilaani sulineq 18-30 ukiulinnut.

Mange unge fra Grønland oplever høje rejseomkostninger til de andre nordiske lande. Derfor har NAPA – Nordens Institut i Grønland en ordning, hvor nordjobbere, der rejser fra Grønland, kan få 3.000 kr. i rejsestøtte. For at få rejsestøtte skal du skrive til NAPA. Du skal dokumentere, at du har fået Nordjobb og at du rejser (fx kopi af billet). Hvis du modtager tilskud, skal du formidle din Nordjobb-oplevelse fx på Nordjobbs hjemmeside. Ansøgningen sendes til napa@napa.gl på grønlandsk, engelsk, svensk, norsk eller dansk.

Synes du det kunne være fedt at få venner og bekendtskaber på tværs af de nordiske grænser? Kunne du tænke dig at tilbringe en hel weekend sammen med en masse glade og festlige unge mennesker fra hele Norden, hvor sociale og kulturelle arrangementer er i centrum? Så skal du med til Café Norden 2017!

Café Norden er en årligt tilbagevendende begivenhed med fokus på kulturudveksling og styrkelse af sociale relationer mellem unge i de nordiske lande.

Café Norden afholdes i regi af Foreningen Nordens Ungdom og afholdes i år i Aarhus (Danmark) - Den Europæiske Kulturhovedstad 2017 - hvor FNU-Aarhus håber at kunne byde velkommen til op mod 60 deltagere fra hele Norden. Temaet for Café Norden er i år ”SPROG OG KOMMUNIKATION”.

For at deltage skal du være betalende medlem af en af Forenings Nordens Ungdoms lokalforeninger. Der er plads til 60 deltager fordelt på de 6 lande: Altså 10 deltagere fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Åland og Færøerne. Pladserne er først til mølle fra hvert land.

Café Norden på facebook Tilmelding

Dette websted anvender cookies. Hvis du fortsætter, har du accepteret brugen af cookies.