Mobiliteten over grænserne har en lang tradition i Norden. Gennem Nordjobb har alle virksomheder og nordjobbere en mulighed for at få større kendskab til sine nabolande.
Motiveret arbejdskraft
Nordjobberne kommer ikke blot for at tjene penge. De er motiverede og nysgerrige på andre nordiske lande. Et af kravene vi stiller til ansøgere, er, at de skal beherske mindst et af de skandinaviske sprog tilfredsstillende (dansk, norsk eller svensk). Erfaringen viser, at de nordiske medarbejdere er et frisk pust for hele arbejdspladsen.
Mange forskellige erhvervsområder
Nordjobb har hvert år en omfattende database med omtrent 10 000 ansøgninger med varierende arbejdserfaring og uddannelse. Mange af ansøgerne er midt i deres uddannelse og kan give specialisthjælp indenfor særlige områder. Det er dig som arbejdsgiver, der udvælger de personer du vil tilbyde job. Ud fra dine krav og ønsker vælger Nordjobb passende kandidater. Derefter formidler Nordjobb den indledende kontakt mellem jer.