Om Nordjobb

Nordjobb formidler sæsonarbejde, bosted og kultur- og fritidsprogram til unge mellem 18 og 30 år.

Kan du se dig selv arbejde på en gård i Island, et hotel i Norge eller en forlystelsespark i Finland? Gennem Nordjobb kan du både søge sommerjob, vinterjob og andet sæsonarbejde i alle de Nordiske lande.

Nordjobbe er både en værdifuld arbejdserfaring og en måde at udforske et af dine nabolande på. Gennem dit Nordjobb vil du opleve, hvordan det er at bo i et andet nordisk land mens du møder andre nordjobbere og får nye venner fra alle Nordens hjørner.


Nordjobbs formål

Nordjobb arbejder for at øge mobiliteten på det nordiske arbejdsmarked og for at øge kendskabet om sprog og kultur i Norden. Vi har siden 1985 givet over 29.000 unge mellem 18-30 år muligheden for at opleve et nordisk land gennem sæsonarbejde. Ved at deltage i programmet, bidrager både nordjobbere og arbejdsgivere til bevægeligheden over grænserne i Norden.

Hvem kan søge?

  • Du som er borger i Norden eller EU
  • Du som er 18-30 år
  • Du som behersker dansk, norsk eller svensk

Hvad tilbyder Nordjobb?

Nordjobbere fortæller

Nordjobbere fortæller

Nordjobb er en god måde at opleve et andet nordisk land, idet dit ophold er længere samt at du får kendskab til hverdagslivet gennem dit arbejde.

Berit Klausen

Nordjobber i Finland

Jeg har virkelig nydt livet, lært en masse dejlige mennesker at kende og lært mig at forstå det svenske sprog meget meget bedre.

Brian Thorup Pedersen

Nordjobber på Ålandsøerne

Jeg blev meget glad da jeg fik jobtilbuddet, og jeg var på intet tidspunkt i tvivl om mit svar. Det er det bedste sommerjob jeg nogensinde har haft.

Celinn Daviknes

Nordjobber på Færøerne

Nordjobb drives af Foreningerne Norden. Programmet finansieres hovedsageligt af Nordisk Ministerråd og Foreningerne Norden.