Skal jeg kunne islandsk på Island, finsk i Finland og færøsk på Færøerne?
Nej, du klarer dig med dansk, norsk eller svensk. Hvis det er nødvendigt kan du også bruge engelsk.
Hvem betaler min rejse til og fra landet, jeg skal arbejde i?
Det gør du selv. Derfor er en god idé, hvis du booker billet i god tid, så du får den billigste pris.
Hvad tjener man?
Lønnen aftales efter overenskomst, og den skal dække udgifter til husleje, mad, transport og lommepenge. Vi forsøger at gøre vores bedste for at finde billige boliger, så der er penge tilbage på kontoen.
Hvor kan jeg få mere at vide om et specifikt land?
Se Nordenguiden for mere information om, hvad vi tilbyder i de forskellige lande.