Følgende interview med Henning Dyremose blev publiceret i Nordjobbmagasinet i 1989.

Arbejdsminister Henning Dyremose er meget positiv overfor Nordjobb-projektet og udtaler, at Nordjobb udfylder en niche, som ikke har været udfyldt af andre tidligere.

Først vil jeg gerne spøre dig om din generelle holdning til udvekslinger?

Jeg har selv prøvet at være på udveksling, og det var en utrolig stor personlig oplevelse, og det har i mit tilfælde være afgørende for mit livsforløb. Det er derfor helt klart min vurdering, at det er en pragtfuld oplevelse for unge mennesker at komme på udveksling.

Hvordan vil du placere Nordjobb i det generelle udvekslingsbillede?

Jeg synes, at det er helt naturligt, når vi taler om udvekslingsprogrammer, at det ikke bare gælder de fjerne og eksotiske mål, hvor nogle få kan komme afsted; men at man også har programmer, hvor man i kortere perioder og i større tal kan komme til nogle lande, der ligger i området. Nordjobb er et af mange udvekslingsprogrammer, og det supplerer udmærket allerede eksisterende programmer.

Tillægger du det en spciel betydning, al det er et nordisk projekt? Kan det fælles kulturelle have en speciel betydning?

Når vi har det nordiske samarbejde, skyldes det, at de nordiske folkeslag på mange områder har udviklet sig parallelt, og der hæger vi alle om, uanset hvor i det politiske spektrum, vi er placeret.

Hver især er vi et meget lille sprogområde og kulturområde. Derfor synes jeg, at det er godt og konstruktivt, at vi har det fællesnordiske samarbejde. Vi kan i dette samarbejde i vid udstrækning gensidigt befrugte hinanden.

Du har tidligere udtalt til Berlingske Tidende, at du går ind for, al det er private organisationer, der står bag udveksling.

Når jeg har nævnt det private engagement, er det fordi jeg mener, at det er helt afgørende for oplevelsen. Hvis man gjorde det til noget rent statsligt, ville der være langt færre, som kom på udveksling, og oplevelsen ville i mange situationer blive mindre.

Når jeg udtaler mig så positivt om det private, så ændrer det ikke ved, at jeg også mener, at der ofte kan være situationer, hvor der kan være tale om en kombination af privat og offentligt engagement.

I Sverige er arbejdsformidlingssystemets indsats meget større, end den er i Danmark. Hvad er din kommentar til det?

Selvom vi er så ens, så er der altså også nogle forskelligheder mellem landene. Der er i Sverige en tendens til større statsligt engagement i ganske mange ting, og det er ikke nødvendigvis efterlignelsesværdigt på alle områder. Der er nemmere at påtage sig en sådan opgave, når der er fuld beskæftigelse, end når der er tale om en så stor arbejdsløshed. Når man så alligevel går ind og bruger ressourcer på et projekt som Nordjobb, så skyldes det, at unge, der har deltaget i Nordjobb, måske senere bliver interesseret i at arbejde i et af de øvrige nordiske lande, og det er en fordel for Danmark i en tid med relativ høj arbejdsløshed.

Har du nogle gode råd om, hvordan man i forbindelse med Nordjobb 89 kan øge antallet af jobtilbud i Danmark?

Jeg vil meget gerne medvirke til at lave reklame for projektet, men konkrete forslag har jeg ikke. Jeg vil dog meget gerne opfordre danske virksomheder til at tage imod Nordjobbere, fordi jeg synes, at det er en god måde at få bedre kendskab til hinanden. Det er en meget konstruktiv måde at få et midlertidigt behov for arbejdskraft dækket. Det kan give virksomhederne nye impulser, og det er bestemt ikke bare til besvær. Det er også oplevelse og nye ideer. Det er berigende for både Nordjobberne og virksomhederne.

Interviewer: Klaus Elmo Petersen