![]() |
Oslo, Geiranger, Lofoten, Arnøya, Drammen, Kristiansand, Lillehammer m.fl. |
---|---|
![]() |
Ca. 200 stillinger |
![]() |
Lager/logistik, pleje/omsorg, hotel/turisme |
![]() |
20.000-30.000 NOK |
![]() |
25-36 % |
Nordjobb i Norge
Som nordjobber i Norge kan du få job over hele landet og opleve natur, der ikke findes andre steder i verden med dybe fjorde og høje bjerge. De mest almindelige job er inden for turisme, logistik og pleje, men du kan også få job inden for andre brancher. Der er gode arbejdsvilkår og god løn i Norge. Sommeraftenerne er lange, og sproget er "gøy".
- Oslo har nogle af de bedste cafeér i verden, og du kan gå i fodsporene efter Eva, Noora, Isaac og Sana omkring Frogner. Det er let at komme til øerne eller skoven fra midtbyen, men du har også mulighed for at være mere urban med vintage shopping og latte på Grünerløkka.
- I Nord-Norge kan du opleve midnattssol og fantastiske vandreture ved havet og bjergene.
- I vest og midt i landet er der fjorde og nationalparker omkring hinanden med berømte vartegn som Preikestolen og Geirangerfjorden.
- Sørlandet er en sommeridyl med krabbefiskeri i øhavet og dejlige små byer langs kysten, der er fyldt med turister om sommeren.
Bankkonto
For at kunne åbne en norsk bankkonto, må du have et midlertidigt norsk personnummer (et såkaldt D-nummer). En norsk bankkonto behøver du for at få udbetalt din løn. Desuden bruger man ofte sit bank-ID når man er i kontakt med forskellige myndigheder. Når du går til banken, skal du tage dit pas med som legitimation.
Beskatning
Alle som arbejder i Norge skal ansøge om skattekort. Samtidigt bør man også søge om et midlertidigt personnummer (et såkaldt D-nummer) for at kunne åbne en bankkonto i Norge. Man ansøger om personnummer ved at møde personligt op på det stedlige skattekontor. Her skal man fremvise gyldig legitimation, som i dette tilfælde er ens pas. Man kan dog også bruge sit kørekort sammen med et underskrevet og stemplet udskrift fra folkeregistret i ens hjemland (udskriftet må ikke være ældre end tre måneder). Tag også et dokument med, som beviser, at du er blevet ansat i Norge.
Folkeregistrering
Som borger i Norden har du ret til at opholde dig i Norge i op til seks måneder uden at registrere dig i Folkeregistret. Du behøver heller ikke arbejdstilladelse eller en opholdstilladelse for at bo og/eller arbejde i Norge. Hvis du ikke er nordisk borger, eller hvis kommer du til at være i Norge i over seks måneder, skal du folkeregistrere dig på et skattekontor. Som folkeregistreret i Norge, har du samme sociale rettigheder og sygesikring som lokalbefolkningen.
Offentlig transport
Det kan sommetider være svært at vide, hvordan man kommer fra A til B i et nyt land og her kan bus og tog være vejen frem. Lokalbusser findes de fleste steder og i de større byer er der også busstationer, hvor man kan få mere information. Man kan som regel købe billet i bussen. Information om tidstabeller og billetpriser findes på www.atb.no
Sygesikring
Hvis du bor i Norge, men ikke er omfattet af den norske sygesikring, har du som nordisk borger alligevel ret til lægehjælp, hvis du bliver akut syg. Skulle uheldet være ude, skal du tage til læge eller vagtlæge.
Priser
Leje af værelse: Omtrent 5000 NOK/måned i Oslo. Billigere andre steder hvor du bor i f.eks. hytter eller hotellet, hvor du arbejder.
Mad, per måned: 2500-3000 NOK
Måltid, billig restaurant: 170 NOK
Enkeltbillet til offentlig transport: Oslo: 33 NOK
Månedskort, offentlig transport: Oslo: 708 NOK, 425 NOK for studerende.
Biobillet: 120-155 NOK