Sveinlaug Sigurðardóttir var tyve år gammel, da hun tog til København som nordjobber i 2002. Hun tog af sted sammen med sin veninde, lige efter de havde afsluttet gymnasiet. Hun siger, at det var en rigtig god oplevelse, som i høj grad styrkede hendes tilknytning til Norden.

Hvad bestod dit arbejde i, og hvad var dine opgaver?

Min bedste veninde og jeg tog af sted sammen. Vi gjorde rent på Herlev Hospital og boede i Tingbjerg. Vi søgte gennem Nordjobb, og Nordjobb fandt os et job, men kunne ikke skaffe os bolig på det tidspunkt – det var lidt udfordrende. Vi kunne få jobbet, hvis vi selv fandt et sted at bo. Min fætter, som boede i Danmark dengang og studerede, boede på et kollegium og ville gerne tage til Island om sommeren, så vi fik lov til at bo på hans værelse i mellemtiden. Så vi to boede sammen på hans enkeltværelse hele sommeren.

Jeg husker meget tydeligt vores arbejdstider. Mange fik job på McDonald's eller Burger King og arbejdede nogle gange nattevagter og nogle gange dagvagter, men vi arbejdede kun på hverdage. Jeg kan huske, at jeg måtte stille vækkeuret til 04:45 for at nå bussen lidt over fem, fordi vi skulle møde klokken 06:00 om morgenen. Det var helt nyt for mig – jeg kendte ingen i Island, der mødte på arbejde klokken seks. Det var min første "nordiske forandring". Jeg tænkte: "Hvem møder kl. seks?" Men folk gjorde det bare. Jeg tog altid bussen, mens min veninde cyklede, for hun var en ivrig cyklist, og jeg var ikke vant til at cykle, så jeg turde ikke.

Vi begyndte arbejdet klokken seks, og jeg husker, at vi havde fri på sådan et mærkeligt tidspunkt som 13:52 eller deromkring – ikke et rundt tal. Det blev forklaret med, at danskerne havde forkortet arbejdsugen, så den var under 40 timer, hvilket vi jo kender i Island i dag.

Vi gjorde rent på hospitalet, og alle etagerne var ens. Man fik tildelt enten den ene eller den anden halvdel: "I dag skal du på etage X og gøre denne del ren." Det var mopping, aftørring, gulvvask og rengøring af kontorområder. Vi gjorde også rent på patientstuer, hvor vi arbejdede omkring patienternes senge, og vi kom nogle gange i snak med dem. Der var mange ældre mennesker på afdelingen, hvor jeg gjorde rent i længere tid, og jeg lærte en del dansk ved at tale med dem. De vidste, jeg var udlænding, så de talte langsomt og tydeligt, og vi snakkede lidt, mens jeg arbejdede. Jeg husker det som en utrolig lærerig oplevelse.

Hvordan var fritidsprogrammet i Nordjobb, og deltog du i det?

Vi var nødt til at gå tidligt i seng for ikke at være som zombier på arbejdet, hvilket nogle gange var lidt svært, for de andre unge i Nordjobb mødtes ofte om aftenen og natten. Det betød, at vi ikke deltog så meget i det sociale liv, fordi der var så meget natteliv, og vi skulle tidligt op. Men vi lavede meget om dagen. Vi havde fri omkring klokken to, vejret var ofte fantastisk, så vi brugte dagene på at gå rundt i byen, lære den at kende, fare vild, tage på stranden, solbade ved Islands Brygge, hænge ud på caféer.

Vi tog også til Utterslev Mose, et naturområde, hvor vi lå i solen, læste, spillede spil og snakkede. Så vi lavede meget sammen bare os to. Vi var ofte hjemme ved ti-tiden om aftenen – undtagen i weekenderne, hvor vi nogle gange mødtes med venner eller bekendte, som boede der eller var på besøg.

Der var også sociale aktiviteter arrangeret af Nordjobb. Jeg var sammen med min veninde, så vi var et team. Vi lærte da nogle mennesker at kende, men fordi vi havde hinanden, opsøgte vi det måske ikke så meget. De, der rejste alene, skabte måske livslange venskaber med folk fra andre lande. Fritidsprogrammet omfattede blandt andet udendørs teambuilding i en offentlig park – klassisk dansk stemning på en solskinsdag – lege, mad, øl.

Der var også islandske piger, vi kendte, som var meget bedre end os til at deltage i alt muligt. Hvis man var alene, var det virkelig vigtigt at have sådanne aktiviteter for at knytte bånd til andre. Jeg husker også brætspilsaftener og øl-aftener, som jeg deltog i.

Hvad var det bedste ved dit Nordjobb-ophold?

Jeg ville nok have svaret anderledes for 20 år siden. Men nu, når jeg ser tilbage, tror jeg, det bedste var at prøve at komme ud af min komfortzone og være selvstændig uden mine forældre for første gang. Jeg boede stadig hjemme, da jeg var tyve. At være væk i længere tid og skulle klare alting selv, det styrkede både min selvstændighed og ansvarsfølelse.

Det var en god øvelse i at tage ansvar, og det var utrolig sjovt at være i en anden by med sin veninde, i godt vejr, lære nye steder at kende og opleve en lidt anderledes kultur, selvom forskellen ikke var enorm. Det udvidede min horisont.

Er der en særlig oplevelse, du gerne vil dele?

At skulle stå så tidligt op om morgenen – det var virkelig en "wow"-oplevelse. Jeg tænkte: "Okay, jeg skal bare gøre det og gøre mit bedste. Det er arbejdet, der gør, at jeg kan være her, og jeg har brug for pengene til mad og oplevelser." Det var meget "bare kom i gang og gør det!"

Hvordan har Nordjobb-oplevelsen påvirket dig?

Det påvirkede ikke mit karrierevalg – arbejdet i sig selv var ikke spændende, det var bare for lønnen. Men det gav mig indsigt i hospitalsmiljøet, som jeg aldrig havde arbejdet i før. Jeg havde tidligere arbejdet på en pizzarestaurant og lavet havearbejde om sommeren.

At arbejde blandt syge mennesker lærte mig noget om omsorg og respekt, nødvendige færdigheder i omgangen med sårbare mennesker. Jeg tror, det styrkede min sociale og emotionelle intelligens.

Fik Nordjobb-oplevelsen dig til at føle dig som en del af Norden?

Helt klart. At tilbringe en sommer i Danmark tændte en følelse af samhørighed med Norden i mig. Jeg brugte det danske sprog, som jeg havde lært i skolen, og følte en ny interesse for Norden som en enhed.

I dag arbejder jeg som pædagog og har i mange år været repræsentant for Island i nordiske lærerorganisationer. Jeg meldte mig frivilligt til det, netop fordi jeg havde fået den tilknytning gennem Nordjobb. Jeg føler en stærkere forbindelse til Norden end mange unge gør i dag, hvor mange føler sig mere knyttet til USA pga. TikTok og andre sociale medier.

Denne oplevelse såede et frø, der har haft stor betydning for mig. Jeg holder meget af Norden og føler mig hjemme i Danmark. Mange islændinge beskriver den følelse, men oplevelsen styrkede den virkelig for mig.

Hvad vil du sige til nogen, der overvejer at søge Nordjobb?

Jeg vil sige: "Gør det!" Det er en fantastisk mulighed for at komme ud af sin komfortzone, uden at det bliver for fremmedartet eller skræmmende. Det er vigtigt at dyrke forbindelsen til Norden. Mange islændinge studerer på de nordiske universiteter, og erfaring fra et nordisk land kan være nyttig.

Nordjobb er en super mulighed for at lære de andre nordiske lande at kende.

Bannerbild: A.Savin Licens: CC-BY-SA-3.0