![]() |
Reykjavík, Höfn m.fl. |
---|---|
![]() |
Omtrent 70 stillinger |
![]() |
Hotel/turisme, gartner, landbrug |
![]() |
245.000-300.000 ISK |
![]() |
Månedsløn (brutto) - skat (36,94%) + personrabat (52.907 ISK) = månedsløn (netto) |
Nordjobb i Island
Island er en ø-gruppe i Nordatlanten med storslået natur, varme kilder, gejsere, sorte sandstrande, gletsjere og vulkansk aktivitet. Det islandske sprog ligner det sprog, som vikingerne talte i Skandinavien for 1000 år siden. Alle i Island lærer dog dansk og engelsk i skolen, så som nordjobber vil du ikke få problemer med at blive forstået.
De fleste af nordjobberne bor på landet, men der er også et antal jobs i hovedstaden. Reyjkavík har et pulserende natteliv og nærhed til det sydlige Islands serværdigheder. Reykjavík er kendt for sine restauranter, og som nordjobber i Island har du muligheden for at deltage i forskellige kulinariske oplevelser såsom hvalburger, rådden haj og fårehjerne. Fritidsprogrammet på Island tilbyder normalt kurser i islandsk, to større udflugter i naturen og flere mindre sammenkomster.
Bankkonto
For at kunne få udbetalt løn i Island, eller i fald man vil opholde sig der i en længere periode, må man anskaffe sig et islandsk personnummer. Dette ansøger arbejdsgiveren om ved folkeregistret, Þjóðskrá. Når du skal åbne en bankkonto skal du tage legitimation med (pas eller kørekort). Bankerne kan dog have forskellige krav til, hvad man skal have for at åbne en konto, så det er en god idé at gøre sig bekendt med bankens regler på bankens hjemmeside, inden man møder op på kontoret. Eksempler på islandske banker: Landsbankinn, Íslandsbanki og Arion Banki.
Beskatning
De mest almindelige skatter i Island er kommunalskat, indkomstskat og ejendomsskat. Arbejdsgiveren skal ansøge om personnummer og skattekort til dig, som giver dig ret til personafdrag hos Rigsskattevæsenet (Ríkisskattstjóri, RSK). Alle som er folkeregistrede i Island har ubegrænset skattepligt.
Folkeregistrering
Folkeregistret Þjóðskrá Íslands tager hånd om folkeregistreringen i Island. Ved enten at besøge Þjóðskrá Íslands eller ens lokale kommunekontor, kan man folkeregistrere sig. Nordiske borgere som planlægger at opholde sig i landet i under seks måneder, behøver ikke at folkeregistrere sig, men de skal meddele flytningen inden for en uge. Tag pas eller anden gyldig legitimation med. Her gælder samme regler for både børn og voksne.
Offentlig transport
Island er et af de lande, som hverken har sporvogne eller tog. Al lokal offentlig transport sker med busser. For længere indenlandsrejser vælger man ofte fly og der findes mange lufthavne i Island. Se www.publictransport.is for nærmere oplysninger om dette.Sygesikring
Forsikringskassen Tryggingastofnun tager hånd om socialforsikringen i Island. Socialforsikringssystemet omfatter pensionsforsikring, ulykkesforsikring og sygesikring. Socialforsikringssystemet gælder for alle, som er folkeregistrerede i Island.
Som oftest betaler man en patientafgift, når man er hos en læge. Man garanteres behandling, det vil sige lægehjælp, lægemidler og andre tjenester, så længe det er nødvendigt. På behandlingsstederne tilbydes blandt andet lægeundersøgelser og vaccinationer. Hvis der er for lang ventetid for at få tid hos en huslæge, kan man bestille en tid hos en praktiserende læge.
Priser
Leje af værelse: 70.000 - 80.000 ISK per måned
Mad, per måned: 35.000 ISK
Måltid, billig restaurant: 2.500 ISK
Enkeltbillet til offentlig transport: 460 ISK
Månedskort, offentlig transport: 12.000 ISK
Enkelt flybillet: 8.000 - 20.000 ISK
Enkeltbillet til innenriksfly: 18.000 - 25.000 ISK
Enkeltbillet til svømning: 450 - 900 ISK
Biobillet: 1.600 ISK